Åbningstider Find vej +45 63 95 20 00 Brochure Bliv kontaktet

Læs om generationsskiftet her

Nyt men velkendt ansigt i IVECOs salgsledelse


Kom til åbent hus hos IVECO Odense d. 28. juni.
Tid: 12:30 – 15:00
Lokation: Krumtappen 10, 5260 Odense


Denne sommer finder et generationsskifte sted hos IVECO Danmark. Det er et skifte, som betyder, at IVECO tager afsked med deres mangeårige Sales Manager Carsten Sørensen og i stedet byder en ny om end velkendt herre velkommen i salgsledelsen.
Efter seks år som Sales Manager inden for Medium- og Heavy-segmentet træder Carsten Sørensen ved udgangen af juni tilbage fra sin stilling hos IVECO for at gå på pension.

Det bliver Jesper Smedegaard, som fra den 1. juli overtager Carstens rolle som Sales Manager. Sideløbende vil Jesper, der har været ansat hos IVECO siden 2018, bevare sin nuværende rolle som Key Account Manager.

Jesper arbejder til dagligt fra IVECOs hovedkontor i Albertslund.

– Carsten har gennem årene spillet en afgørende rolle i vores virksomhed og har med sin ekspertise og dedikation været en uvurderlig ressource for både os og vores kunder. Jeg er sikker på, at hans dedikation har haft en afsmittende og ikke mindst inspirerende effekt, fortæller Business Line Manager Kåre Neergaard og fortsætter:

– Det er med blandede følelser, at vi sender Carsten på pension. Vi er dog meget glade for at kunne meddele vores kunder, at Jesper, som har været Carstens tætte kollega i mange år, overtager rollen som Sales Manager. Jesper har gennem sin tid hos IVECO udvist stort engagement, og da hans kompetencer er mange, er jeg overbevist om, at han vil videreføre Carstens arbejde med samme professionalisme og passion.

Stort fokus på udvikling internt

Det er ikke tilfældigt, at stafetten som ny Sales Manager overdrages til en intern hos IVECO, der med sine mere end 100 ansatte i Danmark, er en arbejdsplads, hvor fokus på udviklingsmuligheder og langvarige karrierer fylder meget.

– Det er altid en stor fornøjelse, når vi kan udvikle vores egne dygtige folk til lederroller. Det kan nogle gange være svært, da vi har mange dygtige medarbejdere og få lederstillinger. Derfor er det essentielt, at vores medarbejdere viser tålmodighed, og at vores ledere er åbne. I dette tilfælde har vi balanceret det rigtig godt, fortæller Kathrine Hougaard Winther, HR Manager hos IVECO Danmark.

For Kåre Neergaard, der gennem årene har arbejdet tæt sammen med både Carsten og Jesper, betyder det også meget at kunne udnytte de interne kompetencer. Bl.a. fordi overlevering er nemmere og den daglige drift kan køre videre uden de store udsving.

Fælles-reception på Fyn

Carsten Sørensen har sidste dag hos IVECO den 28. juni og for at markere Carstens afgang og Jespers indsættelse som ny Sales Manager pr. 1. juli, inviterer IVECO til en reception.

Her er kunder og samarbejdspartnere velkommen til at kigge forbi og ønske de to herrer god vind.

Arrangementet finder sted den 28. juni fra kl. 12.30 til 15.00 på adressen: Krumtappen 10 i Odense. Der vil være en let anretning og kolde drikke til de fremmødte.

Bliv kontaktet